Den chauffør, der i sin bil kørte ind i en gruppe ryttere i udbrud på søndagens etape i Tour de France, er blevet smidt ud af løbet, og det samme er selve bilen.
Det oplyser en jury, der har diskuteret gårsdagens hændelse og truffet beslutningen. Det skriver Sporten.dk.
Chaufføren af bilen ignorede ifølge juryen en direkte ordre om at vente med at køre forbi rytterne.
"De tog ikke ikke vores besked alvorligt og kørte forbi alligevel, hvilket var årsag til styrtet med begge ryttere. Sådan en opførsel kan ikke tolereres," skriver juryen ifølge Sporten.dk i en pressemedelelse.
Bilen, der var tilknyttet fransk tv, forsøgte under overhalingen at undvige et træ, men torpederede i stedet den spanske rytter Juan Antionio Flecha (Team Sky), som tog hollandske Johnny Hoogerland (Vacansoleil) med i faldet.
Begge ryttere gennemførte etapen, men var stærkt medtagede og kom i mål lang tid efter hovedfeltet.
Lederen af Tour de France-produktionen, Jean Francois Pescheux, oplyser til Sporten.dk, at udover udsmidningen kan chaufføren forvente yderligere sanktioner. Præcist hvilke er dog endnu uklart.
Kilde: Sporten.dk