Der var stor tilfredshed på Christiansborg, da forligspartierne bag vandsektorloven besluttede at lempe de administrative byrder for de private forbrugerejede vandforsyninger, men efter at have vurderet ændringerne på et stormøde i dag i Odense, melder en række vandværker nu "nej tak" til den foreslåede løsning. Den er nemlig helt utilstrækkelig.

"Den lappeløsning, som Miljøministeren og forligskredsen har lagt på bordet, gør ingen forskel for de private forbrugerejede vandforsyninger, der er ved at drukne i bureaukrati. De sparer blot et par timers indtastning om året, men skal fortsat bruge enorme ressourcer på unødvendige og tunge administrative byrder," lyder meldingen fra Ole Wiil, der er landsformand for Foreningen af Vandværker i Danmark, FVD, efter mødet som samlede knap 50 af landets største private forbrugerejede vandforsyninger.

I praksis består lempelsen i, at de private forbrugerejede vandforsyninger sparer en årlig indtastning af data til forsyningssekretariatet, en opgave der tager et par timer. Til sammenligning har vandsektorloven forøget de administrative omkostninger for de private forbrugerejede vandforsyninger, som er omfattet af loven, med gennemsnitligt 200.000 kr. om året.

Politikerne har erkendt problemet med det store bureaukrati, og forligskredsen bag vandsektorloven har besluttet at ændre den såkaldte prisloftbekendtgørelse, der bestemmer, hvor ofte vandforsyningerne skal indberette oplysninger om driften til staten. Desværre er det en ren lappeløsning, som ingen forskel gør. FVD frygter, at forbrugerne om kort tid vil mærke konsekvenserne i form af stigende vandpriser.

"Mere end 800.000 danskere kan se frem til dyrere vand i de kommende år på grund af et helt unødvendigt bureaukrati. Vi vil gerne kvittere for, at politikerne erkender problemet og ønsker at lette de administrative byrder, men denne ændring skaber i sidste ende kun lettelser hos Forsyningssekretariatet," lyder meldingen fra Ole Wiil med henvisning til det statslige Forsyningssekretariat, som har opgaven med at analysere de mange data, som vandforsyninger i hele Danmark indberetter hvert år.

Vandsektorloven blev vedtaget i 2009. Den seneste ændring af den såkaldte prisloftbekendtgørelsen er sendt i høring af Naturstyrelsen og består i, at indberetningen af oplysninger til Forsyningssekretariatet kan ske hvert fjerde år i stedet for hvert år. FVD forudser, at ingen private forbrugerejede vandforsyninger vil benytte sig af den nye mulighed.

FVD har i dag holdt møde i Odense, hvor 50 private forbrugerejede vandforsyninger var forsamlet. Ingen af disse vandforsyninger vil benytte sig af forslaget til de nye regler om 4-årige prislofter, da det kun vil betyde endnu flere administrative byrder end de, den nuværende ordning rummer. Hvis de skal benytte den nye ordning, bliver vandforsyningerne pålagt tunge opgaver med at finde gamle regnskabstal frem og indberette disse.

Hvis politikerne reelt ønsker at lette bureaukratiet, er den eneste løsning, at alle private forbrugerejede vandforsyninger løftes ud af vandsektorloven. Den nuværende lov er nemlig baseret på situationen i de tidligere kommunale forsyninger, hvor der er et uudnyttet effektiviseringspotentiale, som Forsyningssekretariatet skal hjælpe med at realisere.

De private forbrugerejede vandforsyninger blev også omfattet af loven i 2009, selvom Konkurrencestyrelsen havde dokumenteret, at de blev drevet effektivt. De private forbrugerejede vandværker har kun få ansatte og udliciterer langt de fleste vedligeholdelsesopgaver til private, og priserne bliver i forvejen reguleret af forbrugerne selv og af de enkelte kommuner.

De private forbrugerejede vandforsyninger bør derfor løftes helt ud af vandsektorloven, mener FVD, da de i forvejen bliver drevet effektivt og med lokalt ejerskab.

"Det er den eneste måde at undgå, at sagesløse forbrugere kommer til at betale millioner af kroner mere for rent vand. At de private forbrugerejede vandværker blev omfattet af loven var en skrivebordsløsning, der i sidste ende bliver meget dyr for mere end 800.000 forbrugere rundt om i Danmark," siger Ole Wiil.


For yderligere information kontakt:
Landsformand Ole Wiil, mobil 21 75 72 44

? Danmarks 2700 private forbrugerejede vandforsyninger leverer hvert år rent drikke vand til 2,2 millioner danskere. Resten af danskerne får vand fra kommunalt ejede forsyningsselskaber.
? De private forbrugerejede vandforsyninger leverer rent drikkevand til en meget konkurrencedygtig pris. I en periode på 10 år fra 2000 til 2010 er prisen på kommunalt vand steget med 44 pct. Prisen på drikkevand fra private forbrugerejede vandforsyninger er i samme periode kun steget med 13,6 pct. Det er mindre end den generelle prisstigning i samfundet på 19,6 pct.
? Vandsektorloven fra 2009 omfatter alle kommunalt ejede forsyninger og en lille gruppe på 122 private forbrugerejede vandforsyninger. Det svarer til mindre end hvert tyvende af private forbrugerejede vandforsyninger, som er omfattet af vandsektorloven.
? Alle private forbrugerejede vandforsyninger er ejede af forbrugerne, der fører kontrol med økonomien på årlige generalforsamlinger. Samtidig er alle vandværker underlagt et kommunalt tilsyn, der skal godkende prisen på vand. Dette sikrer mod, at vandforsyninger tager for høje priser.
? Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) er en sammenslutning af private forbrugerejede vandforsyninger i form af andelsselskaber eller interessentskaber. Af landets ca. 2.700 private forbrugerejede vandforsyninger er 2.089 medlem af FVD.