Jublen varede ikke længe i Bruxelles, hvor skyerne atter trækker ind over Grækenlands økonomiske vejrudsigt.
Det er nemlig langt fra alle punkter i en redningsplan, som landets kreditorer er blevet enige om.
Natten til onsdag lykkedes det ellers at få en aftale på plads, som sikrer nye lån til den trængte økonomi til sommer, så den undgår en statsbankerot.
Men det var kun første skridt. Den Internationale Valutafond (IMF) vil kun være med, hvis Grækenland får lettet sin gældsbyrde. Landet skylder enorme 2400 milliarder kroner væk, hvilket svarer til 180 procent af bruttonationalproduktet.
EU-landene har med aftalen stillet en gældslettelse i 2018 i udsigt, men intet konkret er aftalt.
- Grækenland er i en situation, hvor den har brug for nye lån, så vi var bestemt villige til at give efter på nogle punkter, siger en kilde fra IMF onsdag til nyhedsbureauet AFP.
- Men vi har ikke givet efter på, at vi har brug for fyldestgørende forsikringer om gældslettelse, før vi kan lægge en plan frem for vores bestyrelse. Jeg håber, vi når dertil, fortsætter IMF-kilden.
IMF har beregnet, at en reel gældseftergivelse er nødvendig for, at Grækenland kan komme på ret køl og ikke være fanget for evig i et gældsfængsel. Reformer og besparelser kan kun få landet halvvejs i mål.
Men EU-landene vil kun gå med til lette på gælden - formentlig ved at justere på renterne og løbetiden.
Tyskland er især en modstander af gældseftergivelse, og finansminister Wolfgang Schäuble understreger onsdag, at Grækenland må leve op til sine forpligtelser. Der bliver i hvertfald ingen ny redningspakke, siger han.
Grækenland får efter planen 77 milliarder kroner udbetalt i nye lån denne sommer som del af den 640 milliarder kroner store redningspakke fra juli 2015. Det var den tredje pakke til Grækenland på fem år.
/ritzau/