En ny undersøgelse foretaget af BBC viser, at stemmeurnerne ved det afghanske præsidentvalg oser af snyd og korruption.
En af mediehusets udsendte rapportere fik tilbudt at købe 1000 valgkort - og flere britiske journalister har været udsat for det samme.
Det koster cirka en halvtredser at købe en enkelt adgangsbillet til stemmeboksen.
Det kan ikke afgøres, hvor mange mennesker der har benyttet sig af muligheden for ekstra stemmer, men det er sikkert, at adskillige valgkorts-sælgere er blevet anholdt.
Udover snyd med valgkort hersker der også rygter om, at offentligt ansatte har holdt ulovlige valgtaler for bestemte kandidater.
De offentligt ansatte har derpå udstedt valgkort til afghanerne på de offentlige kontorer.
En indflydelsesrig stammeleder fra den nordlige del af landet har desuden fortalt BBC's udsendte, at han er blevet tilbudt flere tusind kroner for at sikre en bestemt kandidat en bunke stemmer.
En uafhængig gruppe fortæller, at de har fremlagt beviser for korruption til de valgtilforordnede, men at der ikke skete nogle ændringer.
I dag er endnu syv mennesker blevet dræbt i Kabul. Det var en selvmordbomber, der ramte en konvoj af tropper fra Vesten.
Bomben, som er den anden på tre dage, sker selvom der er øget sikkerhed op til torsdagens valg.