Det er sympatistemmer, som er skyld i, at Anna Mee Allerslev fik 1123 personlige stemmer ved kommunalvalget og blev valgt ind for De Radikale i borgerrepræsentationen i København.
Det vurderer Rune Stubager, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Allerslev havde i sidste måned ellers sagt farvel og tak til politik efter beskyldninger om vennetjenester og kritik af, at hun fik stillet et lokale gratis til rådighed på Københavns Rådhus i forbindelse med sit bryllup.
Både Stubager og Buch vurderer, at 1123 personlige stemmer er mange, i forhold til at Allerslevs exit har fyldt meget i medierne. Ved 2013-valget fik Allerslev 8512 personlige stemmer.
- De vælgere, som har stemt på hende, er dem, som mener, at hun er blevet udsat for en uretfærdig behandling, siger Stubager, mens Buch tilføjer:
- Vi har ikke studier af dette valg endnu, men en oplagt forklaring er, at det er en sympatierklæring. At det er blevet opfattet som en hetz mod hende.
Allerslev blev valgt som nummer fem af de fem radikale, der får en plads i Borgerrepræsentationen. Spidskandidat Mia Nyegaard (R) fik flest personlige stemmer blandt de radikale kandidater - nemlig 3844.
Det var 25. oktober, at Allerslev bekendtgjorde, at hun takkede af i politik. På det tidspunkt var hun beskæftigelses- og integrationsborgmester samt spidskandidat for De Radikale.
- Set i lyset af den eksponering, som sagen har fået, er 1123 stemmer ganske mange, lyder det fra Stubager.
Nummer seks på den radikale liste er Christopher Røhl Andersen, der fik 1009 personlige stemmer. Han skal dermed overtage Allerslevs mandat, når hun efter planen træder ud af borgerrepræsentationen.
Selv om en stemme på Allerslev måske kan synes spildt, så er det ikke tilfældet, vurderer Buch.
- Det gode ved valgsystemet er, at De Radikale ikke mister mandater, uanset om det er en stemme på hende eller ej. Så på den måde er det en gratis sympatistemme på Allerslev, siger Buch.
Allerslev kan ikke bare uden videre trække sig fra borgerrepræsentationen. Men der er flere smutveje væk fra posten som kommunalpolitiker.
Blandt andet hvis det ikke kan kombineres med private job, familielivet eller af helbredsmæssige årsager. Man kan også opgive sit mandat ved at flytte fra kommunen.
/ritzau/