Manchester United var før turen til Moskva ubesejret i de seneste 13 kampe i Champions League - uanset at de ikke har vundet de seneste fem.
Den statistik ville de meget gerne fastholde på kunstgræsset mod CSKA og det var tydelig i første halvleg. Englænderne spillede pænt offensivt og kom til flere afslutninger, uden det dog blev til at Claus Bo Larsen kunne dømme mål.
Russerne kom også til deres chancer mod et ikke alt for stabilt engelsk forsvar, men der stod 0-0 ved pausen.
Manchester fortsatte stilen i anden halvleg, hvor den største 'chance' i starten var da Berbatov forsøgte at filme sig til et straffespark, men endte med et dansk gult kort.
Fem minutter før tid valgte Nani oplæggerens rolle, vippede den ind i feltet, hvor Berbatov forlængede med hovedet, så Valencia stod helt fri, og han knaldede den hårdt ind bag målmanden.
Englænderne topper nu gruppe B med ni point foran Wolfsburg og CSKA Moskva, der begge har tre point.
Wolfsburg spiller senere i dag mod tyrkiske Besiktas, der endnu ikke har fået point i turneringen.