Dermed har flere end hver fjerde V-vælger forladt Fogh, og trods fremgang hos de Konservative og Dansk Folkeparti er flertallet - om end marginalt - rødt, skriver Berlingske Tidende.
"Det er en markant tilbagegang, og der er tale om en generelt nedadgående kurve for Venstre, og man kan godt sige, at den samlede blok også er ved at være truet," siger professor ved Aarhus Universitet, Søren Risbjerg Thomsen til avisen.
I Venstre mener politisk ordfører, Inger Støjberg, at det først og fremmest er sommerens udlændingesag, der har kostet.
"Der har været bragt en masse løse påstande til torvs, og det har været med til at skabe usikkerhed, men den her måling får mig ikke til at ligge søvnløs. Vi ved, at udlændingespørgsmålet fylder meget blandt Venstres vælgere, og når den ny udlændingeaftale bundfælder sig, så skal vi nok få vind i sejlene igen," siger hun.