Her til formiddag bliver Lars Barfoed formelt valgt som formand for De Konservative.
Men de første to måneder med Lars Barfoed ved roret som politisk leder har han hverken gjort fra eller til, efter han afløste Lene Espersen i januar.
En ny måling lavet af Megafon for Politiken og TV2 viser, at 55 procent mener, at Barfoed hverken har styrket eller svækket De Konservative.
Faktisk mener 24 procent, at han ligefrem har svækket partiet.
Politisk ordfører Carina Christensen siger til Politiken, at folk lige skal lære Lars Barfoed at kende først.
Selv vil Barfoed ikke kommentere tallene.
Kilde: Politiken