Arbejdsgiverne skal holde snitterne fra danskernes lønpose.
Det foreslår regeringens Vækstforum i et udspil som Politiken har fået fingrene i.
Grunden til forslaget om de nærige arbejdsgivere skyldes, at lave lønninger sikrer fundamentet for fremtidens velfærd.
"For at genoprette konkurrenceevnen er der behov for, at den danske lønudvikling i en periode ligger under lønudviklingen på de nære eksportmarkeder," står der i udspillet.
Dermed er vandene delt internt i Vækstforummet, da fagbevægelsen raser over forslaget.
CO-industri og Dansk Metal Thorkild E. Jensen siger til politiken.dk, at løn er noget der aftales ved overenskomsterne og på den enkelte arbejdsplads - i ikke i Vækstforum.
"Man tjener sig bedst ved at holde nallerne væk. Derfor vil vi selvfølgelig tale imod det og forsøge at få det ud af papiret," siger han til politiken.dk.
Også Harald Børsting fra LO er imod udspillet, der udover lønninger gerne vil af med efterlønnen.
"Hverken forslaget om at afskaffe efterlønnen eller forslaget om at gøre det til en del af Vækstforums papir er klog. Tværtimod," skriver Harald Børsting.
Kilde: pol.dk