Brandattentater og gadekampe er nogle af de skræmmende billeder, som, Politiets Efterretningstjeneste frygter, bliver mere udbredt i de kommende år.
I PET's årsrapport, som blev offentliggjort i dag, kan man læse, at ekstreme grupper på de politiske fløje i stigende grad skaber problemer i samfundet.
I 2008 lå antallet af forbrydelser af ekstremistisk karakter 175 anmeldelser. Et år efter var tallet steget til 309. Selvom tallene fra 2009 indeholder flere motivforhold end i 2008, er det en udvikling, man bør tage alvorligt.
"Der er ingen tvivl om, at når vi ser på tallene isoleret set - både omfanget og deres karakter - kalder de på en målrettet indsat. Det hænger sammen med, at forbrydelser, som begås med en ekstremistisk baggrund, er et problem for et demokratisk samfund," siger chef i Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf.
Den øgede politiske ekstremitet kommer ikke bag på den tidligere chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen.
"Hvis man ser ud over Europa og ser på andre efterretningstjenesters vurdering af situationen, så er det ikke overraskende. Der er en tendens til at ekstremisme er et stigende problem," siger Bonnichsen.
Han peger på, at blandt andet finanskrisen har ført til en stigende polarisering af samfundene.
Hos PET tager man dog truslen særdeles alvorligt.
"Vi vil fortsætte vores indsat for at identificere, forebygge og imødegå konkrete ekstremistiske trusler. Vi vil også tage initiativ til en mere omfattende præventiv indsat, hvor vi sammen med politikredsene vil skabe større opmærksomhed i forhold til de her forbrydelser," fortæller Jakob Scharf.
Det seneste eksempel på ekstremistisk vold var det planlagte brandattentat mod Politiskolen i Brøndbyøster. Her anholdt politiet fire personer med forbindelse til det venstreekstremistiske miljø.
Han Jørgen Bonnichsen mener, at klimaekstremisme, hvor man unge går til kamp for klimaet, bliver det næste.
Når PET peger på en bekymrende udvikling inden for politisk vold henviser efterretningstjenesten især på tre slags slags kategorier.
1) Det drejer sig om politisk ekstremistiske grupperinger, som bekriger hinanden.
2) Grupperinger, der bliver yderligere radikaliserede og begår alvorlige forbrydelser.
3) Grupper som udgør en trussel i forhold til offentlig sikkerhed, fordi de indfiltrer større folkemængder og starter optøjer mod politiet.
PET's årsrapport udkommer hvert andet år.