Det er ikke en opgave for landets videregående uddannelser at bryde den sociale arv og indfange den talentmasse, som man går glip af, fordi unge med ikke-akademisk baggrund ofte følger i deres forældres fodspor.
Det siger Venstres ordfører for videregående uddannelser, Esben Lunde Larsen, efter at uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har meddelt, at hun ønsker at forpligte de videregående uddannelser til at forsøge at tiltrække unge, som risikerer at sidde fast i sociale mønstre.
- Universiteterne skal ikke gøres til sociale institutioner. Deres ressourcer skal bruges på uddannelse og forskning, siger Esben Lunde Larsen til Ritzau.
- Hvis der skal gøres en indsats for, at disse unge i højere grad skal på en videregående uddannelse, så må den ligge i folkeskolen eller i det almene gymnasium, fortsætter han.
Uddannelsesministeren ønsker et opgør med den sociale arv, som betyder, at hele 79 procent af de unge, der gik i 9. klasse i 2012 i Gentofte Kommune, vil tage en videregående uddannelse, mens det samme tal for Læsø og Lolland Kommune blot ligger på henholdsvis 41 og 53 procent.
Hun argumenterer blandt andet med, at man misser chancen for at dyrke en masse af de talenter, som går tabt i mindre boglige familier.
Men den køber Esben Lunde Larsen ikke.
- Vi ser i dag, at vi nærmer os målsætningen om, at 95 procent af alle unge får en ungdomsuddannelse. Det vil sige, at de allerede er parate til at tage en videregående uddannelse, siger han.
Sofie Carsten Nielsen vil gøre mønsterbrydningen til et af fem forpligtende mål i de udviklingskontrakter, som hun indgår med landets 37 videregående uddannelser. Det ligger imidlertid ikke fast, præcis hvordan udfordringen skal gribes an.
Esben Lunde Larsen advarer på forhånd mod eksempelvis at lempe optagelseskravene til de videregående uddannelser:
- Det skal ikke tages særlige hensyn. Uanset om man kommer fra et bogligt stærkt hjem eller ej, skal den studerendes egnethed opnås ved, at vedkommende gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse.
/ritzau/