Havde Venstre genvundet regeringsmagten i 2011 og indført nulvækst, ville kommunerne frem til i dag alligevel have fået 25 milliarder kroner ekstra til velfærd sammenlignet med de aftaler, som regeringen siden har lavet med kommunerne.
Det er facit på et regnestykke fra Venstre. Her har partiet regnet den daværende VK-regerings aftale om kommunernes økonomi i 2012 om til 2015-priser. Herefter har regnedrengene gjort det samme med den nuværende regerings kommuneaftaler for de efterfølgende år.
Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, kalder det med dette regnestykke in mente paradoksalt, at Socialdemokraterne og SF skaber skræmmebilleder om konsekvenserne ved nulvækst i det offentlige.
- Det er paradoksalt, at Socialdemokraterne har ført ikke bare et udgiftsstop, men en minusvækst i de sidste tre år, siger Jacob Jensen forud for tirsdagens afslutningsdebat i Folketinget.
- Socialdemokraterne og SF har igen og igen tudet befolknings ører fulde med, at et udgiftsstop vil betyde en massakre og et blodbad og en udsultning af den offentlige sektor, fortsætter han.
Vil det sige, at Venstre med nulvækst vil bruge flere penge end den nuværende regering?
- Man kan i hvert fald sige, at hvis man havde ført vores politik fra valget, så ville der have været brugt flere penge i den kommunale borgernære service, fordi de havde haft de milliarder mere, fastslår Jacob Jensen.
I faste 2015-priser viser Venstres regnestykke, at kommunerne i 2013 fik tilført omkring 20 milliarder kroner mindre til service, end de ville have gjort med nulvækst, hvor kommunernes økonomiske rammer følger pris- og lønudviklingen. I 2014 og 2015 er gabet henholdsvis tæt på 4,1 milliarder kroner og en halv milliard kroner.
- Vi konstaterer, at servicen i dag er fornuftig. Derfor vil vi gerne diskutere, om man ikke med de samme penge kan føre den samme service, siger Jacob Jensen.
Venstre skyder dog langt over målet med de 25 millioner mere til velfærd, siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet). Venstre har ifølge AE-Rådet lavet en regnefejl på 19,1 milliarder kroner.
Den fremkommer ved, at en post kaldet "aktivitetsbestemt aktivering" på 19,1 milliarder er trukket ud af serviceudgifterne i 2013 i forhold til 2012 som en selvstændig post, og derved ser udgifterne til service i 2013 ud til at falde markant - men faldet skyldes altså kun noget regnskabsteknisk.
Kommunernes Landsforening bekræfter sammenhængen.
/ritzau/