To millioner navne er blevet strøget fra ventelisterne hos landets almene andelsboligforeninger, det skriver Newspaq torsdag.
Men det får ikke Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm, til at fortryde, at hun stemte for den omfattende lov.
"Det er vigtigt, at dem står på venteliste, er interesseret i en bolig, altså at de også søger bolig. Folk skal melde tilbage, så der ikke står folk på ventelisten, som er døde, eller som ikke mere er interesseret i at få en bolig. På den måde får vi en venteliste, som vi rent faktiske kan regne med," siger hun.
Ved en fejl har nogle boligsøgende ikke fået besked om, at de blevet strøget af listen. Det finder Louise Schack Elholm dybt beklageligt.
"Det har jo ikke været regeringen, som har bestemt, hvordan man skulle få fat i folk, det har været boligselskabernes opgave. Og jeg vil ikke tage stilling til, hvad boligselskaberne gør," siger V-boligordføreren.
Hun opfordrer folk, som utilsigtet er blevet smidt af listen, til at opsøge deres boligselskab hurtigst muligt.