Utallige dødstrusler: Baldwin vil skilles

Konen slog, truede med kniv og brød politiholdet efter kun en dag. Daniel Baldwin frygter for sit liv og børnenes sikkerhed og vil skilles.
Næppe et til samlingen. Joanne Smith blev i går foreviget af politiet, da hun brød polititilholdet, hendes mand har ansøgt om.
Næppe et til samlingen. Joanne Smith blev i går foreviget af politiet, da hun brød polititilholdet, hendes mand har ansøgt om. Foto: Polfoto, (AP Photo/Clackamas County Sheriff's Office) / POLFOTO

Det er gået helt galt i det lille hjem.

Hvorfor skuespilleren Daniel Baldwin (lillebror til Alec Baldwin) vil skilles fra sin kone er tydelig. Skilsmissebegæringen skærer det ud i pap.

"Hun slog mig to gange i hovedet og en gang i ansigtet."

"Joanne truer med at slå mig ihjel med en kniv og advarer mig om, at hun vil slå mig ihjel på et tidspunkt. Foran vores børn."

"Der er så mange episoder af vold og dødstrusler, at de ikke kan tælles."

Listen over de overfald og trusler, Daniel Baldwin har været udsat for, er så lang, at det ikke er svært at forstå, hvorfor han frygter for sin og børnenes sikkerhed.

Frygten fik i sidste ende Baldwin til at indgive en skilsmissebegæring, og samtidig søge om polititilhold mod hans utilregnelige kone, skuespilleren Joanne Smith.

Joanne Smith drikker ifølge Baldwin så heftigt, at hun ofte får black outs. Det er de i øjeblikke frygten for hende er størst, indrømmer han.

Han behøver dog ikke være bange for hende de næste par dage. Hun brød nemlig polititilholdet i går og kommer formentlig tidligst ud næste onsdag..

Se skilsmissebegæringen her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.