Med to mål her til aften i Aalborg gjorde OB's nigerianske angriber Peter Utaka AaBs Superliga-tilværelse endnu surere, end den allerede er.
AaB ligger derfor fortsat isoleret på rækkens sidsteplads efter 2-1 nederlag i egen hule til fynboerne.
Efter godt et kvarter bragte Peter Utaka gæsterne i front, blot ti minutter senere fik nyindkøbet Dickson Nwakaeme udlignet.
Den stilling holdt indtil et kvarter før tid, hvor Utaka sætter turboen til.
Med en fremragende førsteberøring strøg de stribedes nummer syv gennem det nordjyske forsvar, inden han køligt lagde bolden mellem benene på Karim Zaza i AaB-målet.
OB - der også har haft sit at se til i efterårssæsonen med trænerfyring og stribevis af nederlag - stryger med sejren op på tredjepladsen.
AaB, der for knap to et halvt år siden kunne fejre DM, spillede her til aften en af sæsonens mere hæderlige kampe, men med ni point efter 11 kampe er klubben fortsat tre point efter Esbjerg, der ligger på den anden nedrykningsplads.