Den jamaicanske løber har haft en forrygende sæson, der kulminerede ved OL i Beijing, hvor Usain Bolt blev den første atlet, som slog verdensrekorden i hele tre discipliner.
Udover 100 meter og 200 meter satte den 22-årige løber også verdensrekord i 4X100 meter løb for hold.
Hos kvinderne blev den russiske stangspringer Yelena Isinbayeva kåret til årets atlet af IAAF. Også hun satte verdensrekord ved OL ved at komme over 5,05 meter.
Udover æren og prisen får de to hver 600.000 kr.
Den cubanske hækkeløber Dayron Robles, der ved OL satte verdensrekord på 110 meter hæk, blev hædret med prisen for årets bedste præstation.