Økonomer har kaldt det "verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment". Men nu er det slut.
Efter at have sprøjtet svimlende 3800 milliarder nye dollars, svarende til omkring 22.000 milliarder danske kroner ud - stopper den amerikanske forbundsbank Federal Reserve (FED) den glødende seddelpresse.
Siden 2008 har seddelpressen spyttet nye penge ud til opkøb af obligationer. Cheføkonom i Sydbank Jacob Graven siger, at på et tidspunkt skal de nye penge inddrages igen.
- Men FED har ikke lagt op til, at det skal gå hurtigt, siger Jacob Graven.
Seddelpressen har kørt i seks år, og det positive er, at det har været med til at få amerikansk økonomi på fode igen efter den økonomiske krise.
- Da opkøbene startede i 2008, og specielt da de blev forlænget i 2010 og 2012, gav det anledning til voldsom kritik. Mange frygtede, at de mange nye dollars ville underminere tilliden til dollaren som valuta og få inflationen til at eksplodere, siger Jacob Graven.
Foreløbig er den frygt blevet gjort til skamme. Inflationen i USA er lav på omkring 1,5 procent. Samtidig er den effektive dollarkurs i dag på omtrent samme niveau som i slutningen af 2008.
- Eksperimentet ser ud til at være lykkedes. Amerikansk økonomi fremstår i dag som den stærkeste vækstmotor blandt de vestlige lande, siger Jacob Graven.
Derimod hænger Europa stadig fast i krisen, og kæmper en desperat kamp for at undgå deflation, der er faldende priser. Stik imod den Europæiske Centralbanks (ECB) fundament, har eurobanken set sig nødsaget til at starte seddelpressen for at købe obligationer op.
- Det er et tegn på dyb økonomisk krise, når en centralbank ser sig nødsaget til at købe obligationer for nye penge. Men det er et valg mellem pest eller kolera for ECB. Alternativet med deflation og mange års lavvækst i Europa synes værre end at trykke nogle nye penge.
- Det er nemt at være bagklog, men mange i Europa ville i dag ønske, at ECB havde turdet gå med på FEDs pengepolitiske eksperiment noget tidligere, siger Jacob Graven.
/ritzau/