Den norske efterretningstjeneste PST overvåger på opfordring fra USA hundredvis af nordmænd, afslører norsk TV 2.
En overvågningsgruppe har siden 2000 haft en bygning til opgaven blot få hundrede meter fra den amerikanske ambassade i Oslo, hvor overvågningen er foregået 24 timer i døgnet.
De overvågede er alle personer, som amerikanerne vurderer, kan være til fare for ambassaden og ambassadørboligen i Oslo, lyder det.
15 til 20 mand - herunder flere tidligere norske politibetjente - har angiveligt til opgave at overvåge nordmænd, som er kommet i USA's søgelys.
De overvågede personer er blevet registreret og fotograferet, hvorefter rapporterne er blevet givet til amerikanske sikkerhedsofficer, der har lagt oplysningerne i en database.