En ny form for behandling af leukæmi er netop blevet godkendt i USA, og i løbet af få år kan den måske også bruges til danske patienter.
Det vurderer professor og dr.med. Peter Hokland fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han kalder det et kæmpe fremskridt.
- Det har været undervejs i små ti år og tog fart for få år siden. Man forsøgte sig først på kronisk leukæmi hos desperat syge voksne, som man faktisk ved flere tilfælde helbredte, så det er et stort gennembrud.
- Siden har man udviklet til også at behandle akutte leukæmier, siger Peter Hokland.
Han har forsket i genterapi og leukæmi og er koordinerende lærestolsprofessor for kræft- og inflammationscentret på Aarhus Universitetshospital.
- Det er noget, vi håber at kunne facilitere i Danmark med tiden. Håbet er, at vi i Aarhus har kapacitet til det om tre år. På Herlev Hospital er man også fremme i skoene, siger Peter Hokland.
Den amerikanske styrelse for fødevarer og medicin, FDA, har onsdag godkendt cellebehandlingen CAR-T. Med den bliver patienters egne blodceller genetisk udviklet til "en ødelæggende hær", som finder og ødelægger leukæmi.
- Det er i sin gribende enkelthed, at man omprogrammerer T-lymfocytter (en særlig celle, red.) til at angribe leukæmi-cellerne, forklarer Peter Hokland.
Han regner med, at det bliver en behandling for "desperat syge leukæmi-patienter, der ikke kan behandles på anden måde."
- Det er ikke uden bivirkninger, siger han og uddyber:
- Når cellerne, der kommer ind i kropen, har været der i 14 dage, deler de sig så meget og begynder at slå leukæmicellerne ihjel, at der kommer så mange affaldsprodukter ud i kroppen, at nyrerne ikke kan klare det og kan stå af.
FDA kalder godkendelsen af behandlingen for "historisk".
- Dette er en helt ny måde at behandle cancer på, siger læge Stephan Grupp fra Philadelphias Børnehospital, som behandlede det første barn med CAR-T.
Patienten var en pige, som havde været tæt på at dø, men som nu har været fri af kræft i fem år.
Det svinger meget med succesraten alt efter patienten, fortæller Peter Hokland.
- Men man startede behandlingen på patienter, der ikke havde en chance for at overleve i mere end et år. Cirka halvdelen af dem overlevede i længere tid eller er stadig i live, siger han.
Genterapien CAR-T er udviklet af den schweiziske, multinationale medicinalvirksomhed Novartis og Pennsylvanias Universitet.
/ritzau/