Tidligere på dagen frarådede det danske udenrigsministerium al rejse til Japan. Dermed er de danske myndigheder på niveau som de amerikanske, der i går frarådede al rejse til det katastroferamte land.
Nu tager amerikanerne flere midler i brug for at få alle amerikanske statsborgere, som skulle ønske at forlade Japan, ud.
De amerikanske myndigheder har derfor chartret fly, som kan bringe amerikanske statsborgere i sikkerhed.
"Der er stadig billetter at få ud af Tokyo. Alligevel vil vi sende et par chartrede fly til Tokyo for at bringe statsansattes familie og andre som ønsker det hjem," siger Patrick Kennedy, der er ansat i det amerikanske udenrigsministerium, til CNN.
Samtidig indskærper de amerikanske myndigheder, at alle amerikanske statsborgere skal komme væk fra det nordøstlige Japan, hvor ødelagte atomværker kan medfører en endnu større katastrofe.
Ifølge de amerikanske myndigheder befinder der sig 43.000 amerikanske statsborgere i Japan.
Kilde: CNN.