Den amerikanske regering er i færd med at bygge en flåde af hemmelige dronebaser på Afrikas Horn og på den Arabiske Halvø.
Det siger officielle amerikanske kilder til avisen The Washington Post.
De føreløse dronefly skal indgå i USA's kamp mod Al-Qaeda og andre islamistiske militser - herunder blandt andet Al-Shabaab i Somalia.
Det er meningen, at flyene skal kunne nå eksempelvis Yemen og Somalia fra deres baser.
Et af de steder, hvor basen af de ubemandede fly er ved at blive etableret, er i Etiopien, mens en anden base allerede er blevet installeret i Seychellerne i Det Indiske Ocean, rapporterer avisen.
En lille flåde af "jæger-dræber" foretog operationer på øerne i denne måned, efter en forsøgsmission viste, at dronerne effektivt kunne patrulje Somalia derfra.
Den nye ring af amerikanske dronebaser er en del af den optrappede kamp mod Al-Qaeda i Mellemøsten og Nordafrika.
Kilde: The Washington Post