CIA bekræfter overfor Washington Post, at potenspillen Viagra nu bliver brugt i kampen mod Taleban, der er begyndt at stå stærkere over det meste af Afghanistan i det seneste år.
"Vi gør, hvad der kræves for at få venner eller påvirke folk - om det så er at bygge en skole eller dele Viagra ud," siger en unavngiven CIA-agent ifølge Washington Post.
Et konkret eksempel, hvor Viagra-bestikkelsen har virket, er en 60-årig afghansk krigsherre med fire koner. Han fik fire Viagra-piller og blev lovet flere, hvis han kom med oplysninger om Talebans bevægelser i lokalområdet.
Før tilbuddet havde den 60-årige ikke været samarbejdsvillig, men efter at have prøvet de blå piller, fik piben en anden lyd. Krigsherren fik flere potenspiller, og derefter "kunne vi gøre, hvad vi ville i hans område", siger en CIA-agent.
Efter aftalen kom i stand, skulle den 60-årige have genvundet sin autoritet.