Tre mænd er blevet anholdt i den amerikanske stat Colorado. De har alle afghansk baggrund og formodes at ville planlægge et terrorangreb på undergrundsbanen i New York.
De tre anholdte er den pakistanskfødte 24-årig Najibullah Zazi, hans 53-årige far og en bekendt.
Myndighederne har under razziaer på forskellige adresser i New York fundet 14 nye sorte rygsække, der angiveligt skulle bruges til at transportere bomber med, og et kort over undergrundsbanen i New York.
Ligesom én af de anholdte havde instruktioner liggende om fremstilling af bomber.
Den amerikanske sikkerhedstjeneste FBI undersøger også andre personer i USA, i Pakistan og andre steder i verden lige nu i forbindelse med et angreb, hvor bomber skulle sprænges i USA.
Najibullah Zazi, der har permanent opholdstilladelse i USA, afviser, at han skulle have forbindelse til en terrorcelle.