USA's lægemiddelstyrelse, Food and Drug Administration (FDA), har søndag givet en særtilladelse til at behandle coronapatienter med blodplasma fra personer, der er blevet raske efter at have haft virusset.
Tilladelsen fra FDA kom, umiddelbart inden præsident Donald Trump på en pressekonference bekræftede nyheden.
Trump siger - i hvad han betegner som en "historisk meddelelse" - at FDA har godkendt brugen af blodplasma fra raskmeldte coronasmittede til syge covid-19-patienter.
Behandlingen sænker dødeligheden med 35 procent for visse grupper, lyder det. Det er "et enormt tal", siger Trump sent søndag aften dansk tid på en pressekonference i Det Hvide Hus.
Der er tale om en "tilladelse til brug i nødsituationer", meddeler FDA.
- Vi er meget tilfredse med disse resultater, siger FDA-kommissær Stephen Hahn på pressemødet med henvisning til de 35 procents nedgang i dødeligheden.
Washington Post skriver, at der er tale om en midlertidig tilladelse, der kan gives under en sundhedskrise. Der bliver ikke stillet de samme strenge krav til dokumentation, som normalt gælder for behandlinger.
De foreløbige erfaringer tyder på, at blodplasma kan mindske dødeligheden blandt patienter med covid-19 og forbedre patienternes tilstand, hvis det gives inden for de første tre dages indlæggelse, meddeler FDA.
Peter Marks, der er direktør for FDA's center for biologisk forskning, sagde på et onlinemøde søndag, at han ikke ser "nogen bekymrende sikkerhedsadvarsler" ved brugen af blodplasma.
Indtil videre er omkring 70.000 patienter i USA på forsøgsbasis blevet behandlet med blodplasma, tilføjede han.
Trump har i de seneste dage lagt pres på FDA. Lørdag skrev han på Twitter, at "den dybe stat eller hvem det er" hos FDA gør det meget vanskeligt for medicinalselskaber at finde forsøgspersoner.
Han beskyldte FDA for at ville forsinke en eventuel behandling til efter præsidentvalget den 3. november.
Den dybe stat henviser til en teori om, at der skulle være en gruppe højt placerede personer, som i hemmelighed træffer beslutninger udenom de demokratisk valgte ledere.
Også i Danmark har man gennem noget tid forsøgt at bruge blodplasma fra tidligere coronapatienter i behandling af covid-19-syge.
Overlæge: Effekt af blodplasmabehandling er usikker
Det er svært at vurdere effekten af behandling med blodplasma mod coronavirus.
Det siger professor og ledende overlæge Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital.
Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, sent søndag aften har betegnet det som "et historisk gennembrud", at USA's lægemiddelstyrelse har godkendt brugen af blodplasma fra raskmeldte coronasmittede til at behandle syge covid-19 patienter.
Behandlingen sænker dødeligheden med 35 procent for visse grupper, lyder det.
Men ifølge Lars Østergaard er det er usikkert at konkludere noget på baggrund af de nuværende studier.
- Der er nogle studier, som viser, at det ikke er tilfældigt, om man har fået behandlingen tidligt eller sent.
- Og der er noget, der tyder på, at det virker. Men det er ikke så stærk data, at jeg tænker, at vi vil indføre det som rutinemæssig behandling i Danmark.
- Vi mangler gode lodtrækningsforsøg, som man gjorde ved Remdesivir og Dexamethason, der begge er del af rutinebehandlingen mod corona i dag, siger Lars Østergaard.
Han fortæller, at blodplasma allerede er blevet brugt på coronapatienter i Danmark.
- Vi har brugt blodplasma på patienter, hvor vi ikke havde andre muligheder, hvor vi har stået med ryggen mod muren.
- Det har været vel vidende, at vi ikke har været sikre på effekten, men hvor vi har valgt at bruge det som den sidste udvej, siger Lars Østergaard.
FAKTA: Blodplasma bruges i kampen mod corona
* Blodet består af to hoveddele: Blodceller og plasma. Plasma er den væske, som blodcellerne flyder rundt i.
* Blodplasma kan bruges direkte i patientbehandling. For eksempel bruges det til patienter, som ikke har en eller flere af størkningsfaktorerne i blodet.
* Forarbejdet plasma anvendes også i diverse lægemidler.
* En plasmatapning foregår ligesom en almindelig fuldblodstapning, hvor man får en kanyle i armen. Blodet tappes og bliver ført over i en maskine, som ved en centrifugeringsproces opdeler blodet i plasma, røde blodlegemer og blodplader. Herefter koncentreres plasmaet og samles i en pose.
* I Danmark foretages der forsøg med blodplasma fra bloddonorer, som har haft sygdommen covid-19 og har dannet antistoffer mod den.
* Forskernes håb er, at de antistoffer, der dannes efter covid-19, kan overføres fra de raskmeldte patienter og bruges til at behandle dem, der bliver indlagt på grund af covid-19.
* Behandlingen rettes mod patienter, der er indlagt med covid-19 og som har åndedrætsbesvær og lungeproblemer, men ikke patienter på intensiv.
Kilder: Region Sjælland, Region Midtjylland, Sundhed.dk.