Natten til torsdag blev det første danske tilfælde af coronasmitte bekræftet. Smitten er fundet hos en dansk mand, der netop er kommet hjem fra skiferie i Norditalien.
Symptomerne på coronasmitte:
* Man kan være smittet uden at få symptomer. Hos de fleste begynder sygdommen med forkølelsessymptomer som snue med næseflåd, nysen og ondt i halsen, eventuelt ledsaget af lettere sygdomsfornemmelse og let feber.
* Oftest følges denne tilstand i løbet af et par dage af tilstoppet næse og hoste.
* I sjældne tilfælde kan coronavirus være årsag til luftvejsinfektioner som falsk strubehoste, bronkitis og lungebetændelse.
* Alvorlig sygdom ses især hos ældre og svækkede personer.
* Smitte overføres ved nys eller host eller indirekte kontakt i form af sekret fra hænder.
* Der er ingen behandling for infektion med coronavirus. Patienter kan hjælpes med medicinsk behandling for at lindre symptomer.
* Der er endnu ingen tilgængelig coronavaccine.
* Generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus:
- God håndhygiejne: Håndvask og eventuel hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.
- Undgå kontakt med personer, der har tegn på forkølelse eller luftvejsinfektion.
- Host eller nys i engangslommetørklæde eller ærmet.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.