Politi og demonstranter er ramlet sammen i Irans hovedstad, Teheran.
Det er hovedsageligt studenter, der har genoptaget protesterne.
En video på en hjemmeside styret af de reform-ivrige ses demonstranter, der råber "død over diktatorerne", skriver BBC.
Demonstranterne vil have reformer i landet, der i stor udstrækning bliver styret af det magtfulde Vogternes Råd, der består af 12 præster.
De systemkritiske demonstranter menes at være gået fra en stor officiel demonstration i anledningen af 30-året for en belejringen af den amerikanske ambassade i hovedstaden.
Politiet har foretaget flere anholdelser.
Uroen sker til trods for, at oppositionsledere har opfordret til fredelig deltagelse i de store officielle fejringer af begivenhederne for 30 år siden.
Dengang i 1979 stormede 400 iranske studenter den amerikanske ambassade og tog 61 amerikanere som gidsler. Gidseltagningen blev først løst 444 dage senere, da amerikanerne blev løsladt.