Stormen Urd hærger også i Norge, hvor politiet opfordrer folk i Vestlandet til at sikre og spænde ejendele fast.
Flere steder er der orkan, meddeler landets meteorologiske institut. 10.000 husstande er uden strøm.
På øen Eigerøy i sydvest og på Røldalsfjellet ved Bergen er Urd en orkan. Det vil sige, at middelvinden målt over 10 minutter er over 32,6 meter i sekundet, rapporterer NRK.
Et tag er blæst af en bygning i Åna-Sira, oplyser politiet i Agder på Twitter.
Taget spærrer ifølge vejvæsnet delvist landevej 906 ved Midtbø.
- Genstande, som ikke er sikret godt nok, skal sikres, efter at vinden har taget både hegn og skibokse, siger vagthavende Egil Karlsen ved politidistrikt Sør-Vest.
Stormen gik i land på den norske vestkyst mandag aften.
I Hordaland er et træ væltet ned over et strømkabel ved et boligområde uden for Bergen. Noget lignende er sket i Lindås, hvor kabler ligger på vejen.
- Vi har fået meldinger om træer, som blæser over vejen. Det gælder også hegn i boligområder, siger Karlsen.
Politiet i Vestlandet har fået melding om en skiboks, der er blæst af taget på en bil. Der er ingen alvorlige meldinger, understreger vagthavende.
/ritzau/NTB
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.