Ved en fejl smuttede flere hundrede cpr-numre på studerende fra Roskilde Universitet ud til de studerende.
En medarbejder i studievejledningen trykkede forkert på musen. Og bom. 563 studerendes cpr-numre røg ud på mail til 303 studerende på Roskilde Universitet.
Og det faldt ikke i god jord. Datatilsynet kiggede på det og det blev undersøgt, om det skulle rejses erstatningskrav efter reglerne om offentliggørelse af personfølsomme oplysninger.
Frygten var, at nogen ville udnytte cpr-numrene kriminelt. Men det faldt ud til universitetets fordel.
"Heldigvis er der ikke nogen studerende, der har henvendt sig til os, om at deres cpr-numre er blevet misbrugt. Hverken nogen, der har været i tvivl eller med egentlige klager," siger undervisningsdirektør på Roskilde Universitet, Peter Lauritzen.
Han er glad for at slippe for et erstatningskrav. Men det er ikke bedste ved det.
"Det aller vigtigste i den her sag er, at der ikke er nogen som føler, eller mener, deres cpr-numre er blevet misbrugt," siger Peter Lauritzen, undervisningsdirektør på Roskilde Universitet Peter Lauritzen til Newspaq.
I stedet for at oprette studerende med personnummer, registreres de nu efter studienummer på Roskilde Universitet.