Det lignede ellers et billede, man har set mange gange før. Manchester United på toppen af Premier League, mens kalenderen viser sæsonafslutning.
Inden dagens runde i England førte United med otte point ned til rivalerne fra Manchester City, men her til aften blev afstanden reduceret til fem point, og mesterskabskampen er fortsat åben.
Machester United havde eller en overkommelig opgave på udebane mod Wigan, men de normalt så sejrsvante 'røde djævle' fandt aldrig melodien og tabte med 0-1 på et mål af Shaun Maloney kort efter pausen.
Da Manchester City samtidig bankede West Bromwich med 4-0 på hjemmebane - blandt andet på to mål af Sergio Agüero - er der igen spænding om udfaldet i toppen af Premier League.
Manchester City møder Manchester United i en direkte duel 30. april.
Premier Leagues nummer tre fra Arsenal vandt deres udekamp med 3-0 over Wolverhampton, og konsoliderer dermed deres placering i subtoppen.