Inter-træner Jose Mourinho havde med sine sædvanlige skarpe udtalelser varmet godt op under kedlerne inden Champions League-mødet med Manchester United.
På banen var Mourinho's tropper dog alt andet en skarpe.
Manchester United vandt nemlig kampen på Old Trafford med 2-0, og da det første opgør var endt 0-0, er englænderne klar til Champions League-kvartfinalerne.
Allerede efter fire minutter bragte Nemanja Vidic hjemmeholdet foran efter et hjørnespark fra Michael Carrick.
Kort efter pausen blev det italienske forsvar igen udspillet, da Wayne Rooney tørrede Maicon i venstresiden og lagde bolden ind foran mål. Her dukkede Ronaldo op og gjorde det til slutresultatet 2-0.
Inter spillede sig flere gange frem til store chancer, men enten var United-keeper Edwin van der Sar eller træværket i vejen.
United er efter sejren klar til Champions League-kvartfinalen for 10. gang.