Manchester United vandt onsdag aften 1-0 over Wigan og er nu kun to point efter Liverpool i mesterskampen, men med en kamp færre.
Sejrsmålet mod Wigan faldt efter en aktion i kampens start af den nykårede verdens bedste fodboldspiller Cristiano Ronaldo, hvor han sendte et fladt indlæg ind til Wayne Rooneys inderside.
Wayne Rooney fik dog blot 10 minutter på banen, da han pådrog sig en forstrækning i låret, der betyder omkring tre ugers pause. Han blev erstattet af Carlos Tevez.
Liverpool ligger på førstepladsen i Premier League med 46 point. Manchester United har 44 point, mens Chelsea har 42 point. Aston Villa er på fjerdepladsen med 41 point.