Cola til morgen, middag og aften.
Nogle unge drikker så meget cola, at de opsøger terapeuter og hypnotiserer for at få hjælp til deres overforbrug af den brune drik, skriver Jydske Vestkysten.
Afvænningsklinikken Holdopnu kontaktes hver uge af en håndfuld danskere, der erklærer sig afhængige af cola.
"De kan ikke lade det være. Deres krop skriger efter det," siger ejeren af klinikken, Christina Nielsen, til Jydske Vestkysten.
Martin Kreutzer, der er ernæringskonsulent ved Københavns Universitet, mener, at man bør oprette selvhjælpsgrupper til cola-drikkere ligesom man har det for rygere.
"Vi spilder energien på en akademisk diskussion, om der nu også er tale om rigtig afhængighed eller ej. Men de her mennesker har altså brug for hjælp, og den bør vi give dem," siger han.
Og de colaafhængige har ifølge Martin Kreutzer klare tegn på afhængighed, fordi de har vænnet kroppen til den daglige dosis cola. Derfor bliver de trætte, nedtrykte og får hovedpine, hvis de ikke får den læskende drik.