Hun kalder sig ?Vildkat’ og ligner én. Trutmund og tætsiddende trøje, der kun vanskeligt skjuler hendes store bryster. 20 år? 25 år? Et af de utallige pornosites på nettet?
Nej, ?Vildkat’ er 14 år, hun er dansk – og hun lokker på Arto, det foretrukne net-mødested for i tusindvis af danske unge. Over en halv million børn og unge har en ’profil’ på Arto.
Her optræder piger i massevis, som om de var med i en blød pornofilm. Og det kan de sagtens komme, hvis det stod til drengene, der ofte bliver forført af de æggende billeder. En af dem, der dagligt opfordres til at smide tøjet, er 15-årige Maria Bæksted.
»Mange skriver, at de vil være min slave over cam. Jeg må bestemme over dem – og jo hårdere, jo bedre,« fortæller den 15-årige Maria Bæksted fra Herlev.
Nogle håber, hun gør det gratis – andre tilbyder et særligt VIP-abonnement som ?betaling’. Det kan købes for 198 kroner.
Sætter sig selv til salg
Maria Bæksted har selv taget tøjet af. Hun blev smigret til at gøre det. Og hun er langt fra den eneste. Nogle piger sætter selv private billeder til salg eller går med til at vise sig over webcams.
Ud over medlemskaber og penge kan pigerne opnå anerkendelse og lege med deres identitet, siger Anette Dina Sørensen, projektleder på Center for ungdomsforskning ved RUC.
»Den måde, pigerne iscenesætter sig selv på, ligner soft-core pornografi. Når de unge går ud og chatter med hinanden, sker der en forhandling. De prøver deres egen seksualitet af. De vil gerne bedømmes. Pigerne har taget den her måde at være seksuelle på til sig og ved, at de kan bruge det til at opnå fordele med,« siger hun.