Politiet har anholdt fire unge mænd, der sigtes for at stå bag mordet på 19-årige Zoubir Aoussar i marts.
Den unge palæstinenser blev skudt og dræbt på Blågårds Plads på Nørrebro den 13. marts.
Eneste spor, politiet havde umiddelbart efter mordet, var en udbrændt Mitzubitchi, der blev fundet i Lyngby.
De fire anholdte er henholdsvis 22 år, 24 år, 24 år og 25 år. De blev alle anholdt klokken 9.30 af Københavns Politis Bandeafdeling.
Anholdelserne har medført en række ransagninger af de mistænktes adresser.
De fire, der alle har relationer til den såkaldte Værebro-gruppering i Bagsværd, fremstilles i morgen i grundlovsforhør. Politiet vil begære lukkede døre.
Kort inden drabet på Zoubir Aoussar var en anden 19-årig mand blevet skudt og dræbt i Husum.