En ungarsk turistbåd kæntrede onsdag aften i Budapest efter en kollision med et stort hotelskib, oplyser politiet.
Syv sydkoreanske turister er fundet druknet. Deres turbåd kæntrede ved kollisionen.
Der var 33 sydkoreanske turister og guider om bord og formentlig to besætningsmedlemmer. 21 personer er fortsat savnet, oplyser myndighederne torsdag.
Sagen efterforskes som en kriminel handling, skriver Reuters.
- En politimæssig efterforskning er sat i gang. Politiet er i gang med undersøgelser på stedet, siger en talsmand for politiet.
Det store hotelskib, "Viking Sigyn" der ramte turbåden, tilhører det norskejede rederi Viking.
Politiets talsmand forklarer, at turbåden sank næsten øjeblikkeligt, efter den blev ramt af "Viking Sigyn" tæt på Margrethe-broen, der fører over floden Donau i det centrale Budapest.
- Den sank inden for syv sekunder, siger han ifølge AFP.
Han siger, at det kan tage adskillige dage at få hævet turbåden fra flodbunden.
Talsmanden kan hverken bekræfte eller afvise, om der stadig kunne ligge druknede inde i bådens skrog.
Donau skærer gennem Budapest og deler byen i to dele - Buda og Pest.
Kraftig regn i de sidste uger har fået vandstanden i Donau til at stige, og der er kraftigere strøm end vanligt.
Politiet oplyste tidligere på natten, at eftersøgningen af druknede rækker flere kilometer væk fra, hvor turbåden sank.
Lokale medier rapporterede tidligt torsdag, at en druknet blev fundet ved Petöfi-broen, der ligger cirka tre kilometer fra ulykkesstedet.
Ifølge nyhedsbureauet AP tilhørte den sunkne turistbåd selskabet Panorama Deck Company. Selskabet skriver på sin hjemmeside, at båden er en af de mindste i en flåde af fartøjer, der sejler turister rundt på floden.
En talsmand for Panorama Deck Company sagde til ungarsk stats-tv, at båden var på "en helt almindelig sightseeingtur på floden", da ulykken skete
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.