En 22-årig mand fra Esbjerg blev ikke det første offer på dansk grund for H1N1-influenzaen, også kaldet svineinfluenza.
Det havde myndighederne ellers meldt ud i første omgang - men nu har prøver vist, at den 22-årige esbjergenser døde af andre årsager, skriver Politiken.
Embedslægen arbejder nu på at finde ud af, hvad det så var, der gjorde den unge mand så syg, at han døde af det.
I slutningen af august krævede svineinfluenzaen det første danske offer, da en midaldrende mandlig lastbilchauffør døde under en tur til Norge.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har svineinfluenzaen indtil nu kostet 5.700 mennesker livet på verdensplan siden april.