En 20-årig kvinde er omkommet i en soloulykke på Køgevej nær Ringsted tirsdag formiddag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
- Der kommer redningspersonale frem, men hun bliver erklæret død i helikopteren, siger kommunikationsmedarbejder Simon Schwaner til Ritzau.
Ulykken skete klokken 11.14 ved Fjellebro.
Kvinden er fra Ringsted, og de pårørende er underrettet.
En bilinspektør skal nu undersøge årsagen til ulykken, og politiet vil på nuværende tidspunkt ikke vurdere, hvad der kan være gået galt.
/ritzau/