Tiger Woods - og for den sags skyld fodboldspilleren Wayne Rooney - er ikke længere idoler for unge golfspillere - snarere tværtimod.
Det er den hårde melding fra den unge nordirske golfstjerne Rory McIlroy, hvis komet-agtige karierre ellers ofte sammenlignes med Tiger Woods.
Han siger, at han ser op til tennisspilleren Rafael Nadal. Mens stjernerne indenfor hans egen sport ikke er værd at skrive hjem om.
"Det er ikke, fordi jeg ønsker at helliggøre mig selv, men jeg forstår ikke, hvad de sportsfolk har tænkt på," forklarer McIlroy ifølge golfnyheder.dk med henvisning til Tigers sexskandale.
Samme kritik retter han mod Manchester United og Englands angriber Wayne Rooney.
"Jeg er da sikker på, at Tiger fortryder alt, hvad han har gjort, og han havde vel ikke regnet med at blive opdaget. Det samme gælder vel også for Wayne Rooney, fortsætter McIlroy.