En kvinde er her til aften på operationsbordet. Hun svæver mellem liv og død, efter at hun i eftermiddags blev brutalt påkørt, da hun vil cykle over et større kryds i Odense.
Det var en 75-årig mand, der sad bag rattet i den bil, der ramte pigen.
"De vidneafhøringer og undersøgelser vi har gjort viser, at manden er kørt frem for rødt lys. De viser også, at han ikke har nået at bremse," siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.
Den 75-årige er blevet afhørt, men politiet ved endnu ikke, hvad der nu skal ske i sagen.
"Vi venter lidt med tilbageholdt åndedrag for at se udfaldet af den operation, som den kvindelige cyklist er ved at gennemgå på hospitalet," siger vagtchefen.
Ulykken skete cirka klokken 13.30 i krydset mellem Munkerisvej og Rødegårdsvej.