Brøndbys unge forsvarstalent Daniel Stenderup kan være på vej til Premier League.
Nærmere bestemt Sunderland - landsholdskeeper Thomas Sørensens gamle hold.
Talentspejdere fra den nordengelske klub, der i øjeblikket ligger pænt til som nummer syv i Premier League, har stillet skarpt på det 21-årige Brøndby-navn. Det skriver talksport.co.uk, som kalder Stenderup for én af Danmarks "mest strålende" unge spillere.
Italienske Fiorentina og tyske Wolfsburg skulle angiveligt også være ude med snøren og vise interesse.
Daniel Stenderup har tidligere spillet for Vanløse og B93 og har kontrakt med Brøndby indtil 2012.
Kilde: talksport.co.uk