Vi er vant til at se Uma Thurman som hårdtslående, samuraisværds-svingende action-ninja, men nu skal hun spille nonne i independent-filmen 'Girl Soldier'.
Filmen skal produceres af Caspian Pictures og er baseret på bogen 'Stolen Angels' af Kathy Cook. Bogen følger et overfald på en kostskole i Uganda i 1996, hvor en gruppe bevæbnede mænd tiltvang sig adgang til en skole, og bortførte pigerne for at gøre dem til soldater og sexslaver.
En lærer på pigernes skole, Søster Caroline, fulgte efter overfaldsmændene til deres lejr, og forlangte at få pigerne udleveret - og fik dem.
Efter det brugte nonnen alle sine kræfter på at skabe opmærksomhed om problemet hos pigernes forældre, regeringen, paven og USA's regering. Det er denne nonne, som Uma Thurman skal portrættere.