Superligaens andenplads var på spil, da FC Midtjylland her til aften tog i mod AC Horsens.
Derfor var der lagt på til et tæt opgør i aftenens Superligakamp i Herning.
De midtjyske ulve sad på meget af spillet kampen igennem, men AC Horsens var hele tiden med og havde flere gode muligheder i kampens løb.
Små 20 minutter før tid blev kampen afgjort, da Jonas Borring headede FC Midtjylland i front med 1-0.
Selvom Horsens mod slut forsøgte at presse på, så holdt midtjyderne hjem.
Med sejren indtager FC Midtjylland andenpladsen i Superligaen, hvor man kan sole sig hen over landskampspausen.
AC Horsens ligger på en 6. plads fem point efter aftenens modstander.