En mand fik en ubehagelig overraskelse, da han torsdag aften gik ind i et skovområde ved motorvejstilkørslen Th. Sauers Vej i Aalborg.
Der hang nemlig et skelet af et menneske fra et træ. Det skriver Nordjyske.
Politiet er nu ved at undersøge liget, og oplyser, at der er tale om en mand, og at han har været død i cirka et år. Der er ikke umiddelbart mistanke om en forbrydelse.
Der er sandsynligvis tale om en mand, der har været savnet siden efteråret 2014, oplyser politiet, men de kan ikke offentliggøre mandens identitet endnu, skriver Nordjyske.