På banen, på sidelinjen, i pausen og i dagene efter kampen blev der kastet med beskyldninger og gestikuleret kraftigt med hænderne mellem de to spanske tophold Real Madrid og FC Barcelona.
Arnestedet for holdenes stridigheder var Champions League semifinalen, de spillede sidste onsdag. Her vandt FC Barcelona 2-0, men selvom kampen blev fløjtet af, var holdene ikke færdige med at slås.
Begge hold klagede efterfølgende til UEFA, men i dag oplyser UEFA på sin hjemmeside, at begge holds anklager er afvist.
Real Madrids klage gik på FC Barcelona-spillernes usportslige optræden under kampen, og specifikt for det sammenstød, der endte i et rødt kort til Real-spilleren Pepe.
Disse anklager afviser UEFA med begrundelsen, at der ikke forelå en direkte strategi fra Barcelonas side om, at de organiseret skulel provokere Real Madrid. Det røde kort er ifølge UEFA heller ikek til diskussion.
Barcelonas anklager var efter kampen rette mod Real MAdrids karismatiske og koleriske træner Mourinho, på grund af nogle udtalelser om holdet, han gav til pressen.
Disse klager afvises af UEFA, der påpeger, at der allerede kører en sag mod Mourinho.
Begge hold har nu tre dage til at anke UEFA's afgørelser.