"Når du kommer til Bagdad, bliver du fængslet og opdraget."
Det var beskeden fra den irakiske delegation til en af de irakiske asylansøgere efter rydningen af Brorsons Kirke i København.
Det har Flygtningenævnet nu fået beviser for, skriver bt.dk.
Delegationen var kommet til København for at fastslå identiteten på irakerne fra Brorsons Kirke, og flere af de afviste asylansøgere har sagt, at de blev truet af delegationen - men kun et enkelt vidne - en tolk - har villet indrømme truslerne.
Mandens advokat, Kåre Traberg Smidt, kalder det tankevækkende, at de andre tolke og politifolk ikke har oplevet det samme.
Den afviste asylansøger kan efter alt at dømme nu se frem til at få sin sag genoptaget.