Justitsminister Mette Frederiksen (S) har bedt en arbejdsgruppe tjekke, om Danmark kan skærpe straffen for 67 udlændinge, som lever på tålt ophold.
Danmark kan ikke sende dem tilbage til deres hjemland, da de risikerer dødsstraf eller tortur, fremgår det af et svar fra Mette Frederiksen til Folketinget.
Arbejdsgruppen skal inden 1. marts 2015 oplyse, om folk på tålt ophold kan udstyres med en fodlænke ligesom dømte kriminelle, og om der kan skæres i deres ydelser. Desuden skal gruppen tjekke, om man kan skærpe pligten til at melde sig jævnligt hos myndigheder i Center Sandholm.
1. oktober var 35 personer på tålt ophold sigtet 3515 gange - over 100 gange hver - for at bryde deres meldepligt.
Flere har også brudt opholdspligten til at være et bestemt sted. Samtidig viser Rigspolitiets tal, at 32 udlændinge er dømt for forbrydelser, siden de fik tålt ophold i Danmark.
Arbejdsgruppen består af folk fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen. De skal vurdere, om man kan skærpe straffen, når folk ikke melder sig. Gruppen skal også undersøge, hvad andre europæiske lande gør med folk, som hverken kan få asyl eller returneres til hjemlandet.
Asylsøgere kan få tålt ophold, hvis de får afslag på deres asylansøgning, fordi de anses for at udgøre en fare for Danmarks sikkerhed, truer den offentlige orden, er krigsforbrydere eller har begået alvorlige forbrydelser mod menneskeheden.
I februar 2008 anholdt Politiets Efterretningstjeneste (PET) en dansk-marokkaner og to tunesere. De var mistænkt for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, som tegnede en af de 12 omstridte Muhammed-regninger. De to tunesere blev udvist med "hemmelige beviser", men fik tålt ophold.
Kort efter vedtog Folketinget "tuneserloven", fordi en af tuneserne var set i Aarhus tæt på Kurt Westergaards hjem.
Loven indskrænker bevægelsesfriheden for personer på tålt ophold ved at pålægge dem daglig meldepligt. Overtrædes meldepligten, kan man idømmes op til et års fængsel.
/ritzau/