Provinsen. Den rådne banan. Tyndt befolkede egne. Yderområder. Udkantsdanmark.
Det er ikke altid let, at finde det rette udtryk, når man skal beskrive de egne af Danmark, der ikke er de største byer.
Udtrykket Udkantsdanmark har efterhånden bidt sig godt fast i danskernes sprogbrug. Men over halvdelen af os mener alligevel, at det er direkte nedladende. Det viser en meningsmåling, som Wilke har lavet for Avisen.dk.
På Ærø skurrer udtrykket i ørene på øboerne. Ifølge bosætningskonsulent Jytte Weiss Brinks, der arbejder for at få nye tilflyttere til øen, deler udtrykket befolkningen op i et 'dem' og 'os'.
- Her på Ærø er der en irritation over udtrykket. Det er som om, der er en rigtig og forkert del af Danmark. Og det er ikke en etiket, vi selv har skabt. Udtrykket er blevet brugt af politikere og presse i forbindelse med negative historier. På den måde bidrager de til en stigmatisering, siger hun.
Ude = ekskluderet
Også på Lolland-Falster er man trætte af udtrykket. Det fortæller Kirsten Sydendal, en af ophavsmændene til Facebook-gruppen Lolland-Falster Lovestorm, der fortæller de smukke historier om egnen.
- Ordet yderområder kan du slippe afsted med, men Udkantsdanmark ... Der ligger lidt i det, at man er ekskluderet. Inde er positivt ladet, men ude - det vil man helst ikke være, siger Kirsten Sydendal, der er uddannet cand.mag. i datalingvistik og har bidraget til Den Danske Ordbog.
Hvad mener du om udtrykket Udkantsdanmark?
- Det er rammende: 33,3 pct.
- Det er nedladende: 56,6 pct.
- Ved ikke: 10 pct.
Kilde: Wilke for Avisen.dk. Flere end 1000 repræsentativt udvalgte danskere er blevet spurgt.
På Lolland-Falster har nogle forsøgt at lancere ordet Indkantsdanmark om storbyen, fortæller hun.
- Det er ment som en joke, men vi har brugt det som modtræk og til at beskrive bøvlet ved storbyen: ‘Det er også Indkantsdanmark med al deres larm, trængsel og lange ventelister,’ siger hun.
Udkantsdanmark er blevet en fast indgroet del af det danske sprog, fordi udtrykket bliver brugt tilstrækkeligt meget af tilstrækkeligt mange. Og det er da også et bedre ord end nogle af de andre, der har været på banen, mener Kirsten Sydendal.
- Vi er heldigvis kommet væk fra den rådne banan. Folk tænker sig mere om nu og bruger nogle andre udtryk, fordi de ved, hvor skadeligt og stigmatiserende et udtryk kan være, siger hun.
Stolte sømænd har fået nok
Ærø-boerne er et stolt søfarts-folkefærd, der har set meget af verden. Så mange synes, det er latterligt, at man deler et lillebitte folk som det danske op i dem og os.
Ifølge bosætningskonsulent Jytte Weiss Brinks hersker der på øen en udtalt trang til at ryste offer-rollen af sig.
- Der er både vilje og skabertrang, og jeg fornemmer, at en form for oprejsning er undervejs. Der bliver organiseret en fin indsats rundt omkring for landdistrikterne. Der bliver råbt ud i medierne, og kulturpersonligheder går sammen og byder ind. Det er gode tegn, siger hun.
Det er i høj grad er medierne, der med trøstesløse billeder har gjort ordet Udkantsdanmark grimt, mener Jytte Weiss Brinks.
Et trøstesløst billede havde Kristina Ricken også på nethinden, da hun flyttede til Rødby for tre år siden. Men nu skaber Udkantsdanmark helt andre billeder i hovedet på hende:
- Da jeg boede i København tænkte jeg også: Lolland, det er der, hvor alle taberne bor. Nu har ordet fået en meget pænere klang, fordi jeg er så glad for at bo hernede, siger hun. Så for mig er Udkantsdanmark et super fint ord.