Udkants-borgmestre skal selv gøre noget for at sætte liv i udkanten i stedet for at kræve, at staten rykker arbejdspladser ud i landdistrikterne.
Det mener forskningchef på Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Thor Andersen.
Ifølge eksperten er der en tendens til, at udkantsdanmark sidder med hænderne i skødet og venter på, at hjælpen kommer udefra.
Det nytter ikke noget
Udmeldingen kommer efter, at 40 borgmestre fra landets udkantsområder i forbindelse med folketingsvalget har meldt ud, at de føler sig overset i valgkampen. De kræver nu, sammen med Landdistrikternes Fællesråd, bedre rammevilkår og vil blandt andet have statslige arbejdspladser flyttet ud til yderområderne.
Men det nytter ikke at kræve, at staten leverer arbejdspladserne, mener Hans Thor Andersen.
- Borgmestrene vil have en udrykning af de statslige arbejdspladser fra by til land, for så får man et tilskud, uden at man selv skal gøre ret meget andet end at forlange at få noget, siger Hans Thor Andersen.
Han mener, at landdistrikternes borgmestre hellere skulle koncentrere sig om selv at skabe grundlag for udviklingen i landområderne.
- Der er brug for nogle lokale kompetencer, så yderområderne kan tage fat på egen hånd og ikke bare vente på, at hjælpen kommer dumpende udefra, siger Hans Thor Andersen.
Men Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), er lodret uenig:
Staten har stjålet arbejdspladser
- Det er direkte frækt og komisk at pege på, at vi yderområder selv skal rydde op efter de nationale beslutninger, der har stjålet vores sammenhængskraft og givet os tomme huse og slum-boliger, raser Holger Schou Rasmussen.
Han forklarer, at statens kommunalreformer har betydet, at Lolland har mistet godt 700 statslige og regionale arbejdspladser de sidste 10 år. Ifølge borgmesteren er det er blandt andet sygehuslukninger og centralisering, der har skabt en skævvridning.
- Og når staten ikke har fundet ud af, hvordan de løser denne skævvridning, de selv har skabt, så er det da klart, at vi kræver en form for erstatning på det det, vi har tabt, siger Holger Schou Rasmussen, der mener, at de statslige arbejdspladser skal tilbage til yderområderne.
Sådan gør vi her-tankegang
Hans Thor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut erkender, at det nogle steder kan være en svær opgave at sætte gang i de lokale kræfter i udkanten. Udfordringen ligger blandt andet i udkantsområdernes kulturhistorie, forklarer han.
- Der er en dyb forankret sådan-gør-vi-her-tankegang, der kan bremse en udvikling i en ny retning. Det handler om lokale mentaliteter, der er meget forskellige alt efter hvilken del af landet, man kommer fra.
Eksempelvis mener Hans Thor Andersen, at der er en god forklaring på, hvorfor de er bedre til at skabe vækst i Vestjylland, end de er på Lolland.
Lolland venter på, andre fikser problemet
Han forklarer, at vestjyderne er tidligere selvstændige hedebønder, der skabte deres eget levebrød, mens man i den lollandske muld arbejdede under en herremand, der skabte og fordelte arbejdet. Og senere, da industrialiseringen kom, fik lollikerne arbejde på sukkerroefabrikker eller skibsværfter, mens vestjyderne fortsatte som selvstændige bønder.
- Og det har affødt to meget forskellige mentaliteter. En udpræget lønmodtager-bevidsthed på Lolland, der går på, at virker tingene ikke, så venter man på, at der kommer nogen og fikser det. Mens man i det vestjyske selv gør noget for at få tingene til at ske, siger Hans Thor Andersen.
Men også her erklærer Lolland-borgmesteren, Holger Schou Rasmussen sig uenig:
- Jeg bliver godt nok vred. Det passer bare ikke. Faktisk var der mangel på landbrugsarbejdere i 1914, fordi lollikerne hellere ville uddanne sig, end de ville gå ude i roemarkerne, fastslår Holger Schou Rasmussen.