Hun klamrer sig til palmen og skriger højere og højere af lyst. Hun er nøgen og bliver taget bagfra af en mand bag en lille busk - kun få meter fra stranden et sted under sydens sol.
Og nej, vi er ikke midtvejs i en lummer pornoflim, men derimod midtvejs i Udenrigsministeriets nye 30 sekunder lange reklamefilm, der skal få danskerne til at købe en rejseforsikring.
Til slut i filmen går det så hårdt for sig op ad palmen, at de to elskende får kokosnødder i hovedet. Og så kommer skiltet: Husk rejseforsikring. Det kan koste en million at glemme den.
- Vi forsøger at få budskabet om, hvor vigtigt en rejseforsikring er, ud til fleste muligt for færrest mulig penge, og det tror jeg lykkes med den her video. Sex sælger, og mange vil sikkert sende den her lille video rundt på mail - mennesker som ellers aldrig besøger ministeriets hjemmeside, siger Lars Thuesen, der er chef for Borgerservice i Udenrigsministeriet, som står bag filmen.
Han er ikke bekymret for, at videoen herhjemme eller i udlandet vil blive opfattet som anstødelig.
- Vi har prøvet at finde en balance mellem det, der giver meget omtale i medierne, og det, som vi kan stå inde for. Og budskabet er skam meget alvorligt, nemlig at det kan koste dyrt, hvis man glemmer en rejseforsikring, siger Lars Thuesen.
Det er reklamebureauet La Bocca, der står bag filmproduktionen, som har kostet skatteyderne en halv million kroner.
- Det er faktisk meget billigt for så meget omtale, som den her lille film kan give, sige Lars Thuesen.
Se sex-videoen her: