Danskerne frarådes ikke længere unødvendige rejser til Mexico, hvor svineinfluenzaen H1N1 har kostet 68 mennesker livet.
Influenza-pandemien, der begyndte i Mexico, bliver ikke længere nævnt i Udenrigsministeriets rejsevejledning.
Danmark er det med på linje med verdenssundhedsorganisationen WHO, der på intet tidspunkt har frarådet rejser på grund af svineinfluenzaen.
En kvinde, der ankom til København med fly fra New York, er foreløbig den eneste dansker, der har været smittet med sygdommen.
Herhjemme udelukker Sundhedsstyrelsen dog ikke, at epidemi kan tage fart senere på året.
Omkring 5000 mennesker er smittede med sygdommen, der især spreder sig i Sydamerika og Nordamerika.